Man kan sagtens give sig i kast med wrestling, selvom man udelukkende ønsker at kæmpe for sjov. Så skal man blot rette blikket mod en klub, hvor det er fornøjelsen og underholdningen der er i højsædet, og hvor det ikke nødvendigvis handler om at være stærkest. Wrestling kan nemlig sagtens være meget mere end en kampsport, og man kan derfor få meget glæde ud af at dyrke den for sjov. Det er både for børn, unge, voksne og ældre, og man skal ikke holde sig tilbage, selvom man ikke har prøvet det før.
Selvom man ønsker at wrestle for sjov, så er der alligevel nogle kundskaber, der kan være gode at have. Det skader ikke at være stærk – heller ikke selvom det er for sjov, at man ønsker at dyrke det – og en god og nem måde at blive stærkere på, er naturligvis ved at styrketræne regelmæssigt. Man kan komme langt ved at gå i fitnesscenteret to gange om ugen, og man skal være villig til at løfte lidt tunge vægte, så musklerne kan vokse. Men wrestling handler i høj grad også om meget andet end at være stærk. Man skal være let på benene, have et godt hoved, og så skal man også være smidig og have en god evne til at koordinere. Jo hurtigere man kan bevæge sig, og jo bedre man kan være til at aflæse et andet menneske, jo bedre kan man blive til wrestling. Det handler også om at tage en chance en gang imellem. Og så skal man for alt i verden ikke være bange for at tabe.
Mange gode og lærerige klubber i Danmark
Går man med en spirende fornemmelse af, at wrestling er det man går og drømmer om, så handler det altså om at få det prøvet af! Der er ingen der ved, hvordan det i virkeligheden er, før de får prøvet det af, og ofte er det angsten, der kan holde mennesker tilbage. Har man udelukkende lyst til at dyrke wrestling for sjov, så skal man blot finde en eller flere klubber, hvor dette er muligt. De er rent faktisk derude, og de gemmer sig alle steder i landet. Hvem ved, måske kan man komme i gang med at dyrke det i løbet af meget kort tid, og indtil da gælder det om at holde sig i form derhjemme.
Selvom wrestling kræver en hel del evner og kompetencer, så er det helt bestemt muligt at lære det! Man behøver ikke have visioner om at blive professionel, og inden man har set sig om, vil man finde ud af, at wrestling er noget, man rent faktisk også bliver rigtig glad af. Og så gælder det ellers bare om at fyre den af.